Love all…

What kept you so long, dear? Jeg er begyndt at spille tennis igen. Jeg holdt en lille pause på små 30 år. Til gengæld var der ikke langt fra tanke til handling, da jeg besluttede mig for at starte igen. NU er jeg igang… min gamle yndlingsketcher, en Slazenger fra 70´erne, er midlertidigt erstattet med en lånt Pro Kennex… Men måske der snart dukker en ny ketcher op til mig sammen med en lækker ny, tenniskjole? Tennis er jo heldigvis også en gadget-sport, og man må jo aldrig gå ned på udstyr!!!

Min gamle ketcher fra 70´erne.

Der er noget lækkert over tennis… noget kraftfuldt, klassisk smukt, og noget yderst æstetisk som tiltaler mig meget. Farven på gruset, synet af en nyrevet bane med fint rensede, hvide streger, som bare indbyder til at blive spillet på, lyden af skoene i gruset, lyden af det perfekte skud, hvor man gennem lyden mærker kraften i slaget, den hvide beklædning… der er vist ikke meget dårligt at sige om tennis udover, at man jo selvfølgelig er lidt afhængig af at have en makker, og ikke bare kan spille det, når det lige passer ind, som med løb eksempelvis.

Tennis har siden jeg var en helt lille pige altid fyldt i mit liv. Det var min fars sport, og det blev hurtigt min og min brors primære sport. Vi spillede i Virum/Sorgenfri Tennisklub, og når vi ikke spillede tennis, så vi Wimbledon… med mine gamle helte… Bjørn Borg, McEnroe og min personlige favorit fra dengang, Jimmy Connors. Der var noget lækkert playboy-agtigt over sporten dengang, og det er der vel for så vidt stadig… men i mine øjne er der ingen, der kommer op på siden af ‘drengene’ fra dengang.

Borg & McEnroe

Rødt grus…

Jeg spiller lige nu på en skøn, ‘hemmelig’ bane, som ligger helt gemt i skoven, men drømmer mig også væk til alverdens smukke baner. Kig med her og drøm…

Love all, Stine

Smuk indendørs bane.

Stemningsfuld udendørs bane.

Sunset court…

Udgivet i Sport | Tagget | Skriv en kommentar

Gammel julepynt – en samlers bekendelser…

Jeg har meget julepynt… nogen vil måske endda påstå, at jeg har overdrevent meget julepynt, og jeg er nok tilbøjelig til at give dem ret. For jeg kan jo ikke lade være… er samler af Guds nåde, eller hvordan man nu vil sige det.

Og når det kommer til jul, så koncentrerer min samlermani sig om gammel glaspynt til juletræet. Smuk, gammel glaspynt i det tyndeste, fineste glas… produceret way back then i Nordtyskland… eller den farvestrålende gamle, russiske julepynt.. lavet på samme måde, som man producerer fattigmandssølv, dvs. ved brug af arsenik. Og for slet ikke at tale om de gamle amerikanske juleornamenter og glaskugler, som får mit juletræ (som er en rødgran på næsten 3m forstås!!) til at ligne juletræet fra Disney-klassikeren med Chip, Chap & Pluto – I love!!!

Hvert år køber jeg ‘nyt’ gammelt julepynt til min butik (http://www.stinesbutik.dk), men der er altid liiige et par stykker, som havner i mit eget hjem – kan jo ikke lade være ;-). Og hvert enkelt stykke julepynt er værdsat uendeligt meget. Og jeg glæder mig til at hænge hver enkelt del på træet, når vi har fået det hentet i Frederiksdal, hvor vi har hentet juletræ hvert år, siden jeg var barn.

Så er du også en ‘sucker’ efter smuk, gammel julepynt, så kast et blik på et lille udvalg fra mine gemmer… eller kig forbi mig i min butik på Lyngby Hovedgade 1H, Lyngby her i løbet af december.

Kærligst, Stine

Een af mine æsker med glaspynt.

Smuk, gammel glaspynt i lyserøde nuancer.

Klokker, julemænd, trompeter og fugle...

Uhhh, bare jeg ikke taber æsken på gulvet...

2 kommentarer

Jeg har fået butik….IRL butik…

Pludselig var den der…

Nu var det jo faktisk ikke lige sådan, at jeg gik og overvejede, at jeg skulle have en butik på Lyngby Hovedgade. Men ja, nogen gange tager tingene en uventet drejning, og heldigvis – engang imellem – til det positive. Således blev jeg helt tilfældigt via Facebook opmærksom på, at en god bekendt skulle fraflytte et lokale i Lyngby, som jeg vidste lå i den SMUKKESTE ende af Lyngby – lige ved Mølleåen skråt over for Lyngby Mølle… et sted, jeg nærmest var vokset op. Jeg kunne ikke dy mig, og kørte ned forbi og kiggede… og så var jeg solgt.

Heldigvis var min ‘partner in crime’, veninde og kollega ligeså lun på lokalet, så vi slog til, og skrev under på kontrakten. Det var i slutningen af september måned, og nu hvor vi er i midt november, er jeg simpelthen blevet butiksindehaver… TAADAAA!!!

Hvis du kender lidt til mig, så ved du nok, at jeg driver to netvirksomheder: http://www.stinesbutik.dk , hvor jeg sælger fine, gamle ødegårdsmøbler mm., samt http://www.sukkerblomst.dk , hvorfra jeg sælger kagepynt, kogebøger og meget andet til bagning. Hidtil har jeg så sammen med min kollega haft et lager/showroom ved Dyrehaven i et gammelt mejeri… superskønt sted, men uopvarmet og derfor MEGET koldt om vinteren.

Nu bliver det ‘one step up’ med en fysisk butik, som ligger et centralt sted i Lyngby, og som på mange måder inviterer til, at bruge lokalet i langt større omfang, end hvad jeg tidligere har gjort. Butikken ligger i den nordlige ende af Lyngby helt ned til Mølleåen, og vi har vores ‘egen’ lille ø med en bro over til ude midt i åen. For mig er det på mange måder ‘som at komme hjem’. Jeg er født og opvokset i Sorgenfri – ikke mange km derfra. Da jeg var en helt lille pige kom jeg ofte i møllen sammen med min farfar og købte fuglefrø, som han fik specialblandet. Jeg husker duftene, skufferne med mel og gryn og ikke mindst møllen, der dengang var i funktion. Damhuset, som ligger foran vores butik, lå der også dengang, og som jeg husker det, har såvel møllen som den bygning, butikken ligger i, altid stået med den smukkeste gule kalk på facaden.

Så på Lyngby Hovedgade 1H, 2800 Kgs. Lyngby, vil jeg samle alle mine aktiviteter. Her kan du fremover se alle de herlige gamle møbler, boligtilbehør, kuriosa og vintage-kjoler jeg sælger OG se og købe et fint udvalg af dekorativ og fine ting til kagebagning. Planen er også at få mit staffeli derned, så jeg også kan svinge penslerne på mine store oliemalerier, når der er tid til det.

Nu på lørdag slår jeg og http://www.vintageliving.dk dørene op for første gang. Vi holder åbent fra kl. 11-15, og du er meget velkomemn til at kigge forbi til lidt kage og bobler.

Håber at se dig i Lyngby.

KH Stine

Lyngby Hovedgade ved Mølleåen, 1968

Lyngby Hovedgade ved Mølleåen, 1968

Mit nye lokale i Lyngby - set fra broen ude på øen i Mølleåen.

Mit nye lokale i Lyngby - set fra broen ude på øen i Mølleåen.

Udgivet i Stinesbutik.dk, Vintagetøj | Tagget , , | 3 kommentarer

Missing Missy?

Når jeg trænger til et seriøst mood-løft, så er der altid hjælp at hente hos een af mine yndlingsbloggere, australske David Thorne.

David Thorne er satiriker, og den kulsorte af slagsen. På hans site http://27bslash6.com, kan man følge hans hysterisk morsomme mailkorrespondencer med diverse ‘finurlige’ personer, og følge med i andre kuriose episoder fra hans liv.

Men ja… som med det meste humor, så kan det jo faktisk ikke forklares – det skal bare opleves.

Nybegyndere kan starte med eks. http://27bslash6.com/missy eller http://27bslash6.com/foggot.

God aften og god fornøjelse!!!

ps… hvis du bliver ligeså vild med David Thorne som jeg, så har han også skrevet en bog: ‘The Internet is a Playground’, som jeg varmt kan anbefale.

pps – arbejder på en ny blog… om vidunderligt vintagetøj fra 1920-1970… stay tuned!!

Udgivet i blog, humor, litteratur | Tagget , | 1 kommentar

Min sjæl hvad vil du mere…

Sidste år i april måned satte jeg mig et mål: jeg ville løbe Copenhagen Marathon i år. Den 22. maj løb jeg så mit første marathon efter en lang, sej vinter med mange træningspas og et 16 ugers træningsprogram, som skulle give mig det nødvendige antal ‘km i benene’.

Og selvom det bestemt var hårdt, var det en helt igennem fantastisk oplevelse. Godt hjulpet af familie, mine to gode veninder og publikum, kom jeg igennem løbet og over målstregen. Efter 42,195 km indfinder der sig en vis form for eufori – glæde og taknemmelighed over at benene holdt, at modet holdt og over viljen sejrede. Et par dage gik jeg rundt og kiggede på min medalje og smilede, hver gang jeg kiggede på den.

Men efter den første glædesrus havde lagt sig, begyndte en form for tomhed eller længsel at snige sig ind på mig… for hvad så nu? Var det dét… eller? Jeg havde løbet de 42,195 km, og havde en følelse af, at det var ikke grænsen… så min sjæl, hvad vil du mere? Følelsen og længslen er både skræmmende og interessant.. for hvor kan det bringe mig hen?

Det har ledt mig til en beslutning om at løbe endnu et marathon – i år! Frankfurt Marathon den 30. oktober, og at det lige bliver Frankfurt er blot en tilfældighed og blot fordi en løbeveninde alligevel skal derned og løbe løbet. Og det har ledt mig til nogle seriøse overvejelser om at prøve kræfter med en Ironman California 70.3, som er den officielle betegnelse for en halv ironman. Beslutningen er ikke taget, men det kunne være sjovt… jeg overvejer stadig!

Og hvorfor alt det her… hvorfor alt det løb og så lange distancer? Fordi jeg udfordrer mig selv, og fordi jeg føler, at det er gavnligt for mig at have et mål. Jeg er på ingen måde eliteløber. Jeg føler stadig, at jeg er i transformation fra motionist til løber, mine tider er ikke noget at skrive om, men løb giver mening for mig. Og løb er for langt de fleste tror jeg, en personlig udfordring.

Som forfatteren Haruki Murakami skriver det i sin bog: ‘What I talk about, when I talk about running’: ‘It doesn´t matter what field you´re talking about – beating somebody else just doesn´t do it for me. I´m much more interested in whether I reach the goals that I set for myself…’.

– og hvis du er ligeså løbeglad som mig, så vil jeg varmt anbefale ovennævnte bog. Skøn læsning. Og en anden god ‘løbebog’ er Christopher McDougall´s ‘Born to run’ – begge gode at ha´ med i feriekufferten.

God sommer og godt løb.

Kærlig hilsen, Stine

Medaljen, som i øvrigt er lidt sjov, da datoen er forkert. Cph Marathon var den 22. maj, og medaljen bærer datoen 21. maj 2011.

Udgivet i Løb | Tagget , , | 2 kommentarer

Vejen mod ‘the big M’…

Jeg har planer om at løbe marathon. Eller rettere sagt: Jeg skal løbe marathon – mit første marathon. Til maj, den 22. maj… the big M! På mange måder en frygtindgydende distance, som afføder en vis respekt.

Jeg traf beslutningen sidste år i starten af april, og nu er jeg godt og vel halvvejs i mit 16-ugers træningsprogram op til den store dag. Og det går op, og det går ned. Det er på alle måder et projekt, som kræver tid og vilje. Det er en kamp. Det slider på kroppen, og kan nogen gange virke helt omsonst, for hvorfor egentlig?

Jeg har døjet med forkølelse i ugevis, fordi jeg presser min krop så hårdt, jeg har problemer med min iskias-nerve, og jeg må fra tid til anden (læs: ofte!) fravælge familie, venner og andre aktiviteter og vælge løbeturen. Jeg udkæmper kampe med mig selv de første par km, hver eneste gang jeg løber. En lille stemme indeni siger: ‘så stop dog… du piner dig selv!’ Er det i virkeligheden det værd?

MEN… så er det, at jeg selv på en dag som denne, hvor vejret er gråt, det regner og blæser en stiv pelikan, at jeg rent faktisk GLÆDER mig til dagens løbetur. Jeg har også glædet mig over løbeturene i -12C i januar, og løbeturene i efterårsregnen. Jeg glæder mig også over hver gang, jeg har øget min distance og fået lagt et par km til. Og jeg glæder mig ikke mindst til at prøve kræfter med mig selv på den store distance, for det er i bund og grund det, det handler om. Kan jeg? Og vil jeg det nok? Viljen, ønsket, drømmen… og så en fantastisk opbakning fra min omgangskreds holder mig fast og bærer mig igennem mit træningsprogram. Men kampen, der skal kæmpes den 22/5, det bliver mig, der skal kæmpe den.

Og så er der den helt specielle følelse ved tanken om, at blive en del af et fællesskab… marathonfællesskabet. Tanken om at stå i feltet sammen med tusindvis af andre løbere den 22. maj, giver mig gåsehud og fylder mig med ærefrygt. Mange vil stå ligesom jeg og vide, at forude venter en hård, hård prøvelse, og at det end ikke er sikkert, at man kommer i mål. Men viljen er der. Måske du ved, hvad jeg mener?

Hvis ikke, så kast i blik på klippet herunder, som er fra filmen ‘The spirit of Marathon’. – Og så er det på med løbeskoene…

God dag til dig – om du løber eller ej.

Udgivet i Løb | Tagget , , | 4 kommentarer

History repeating…

I sidste uge var jeg ude hos en ældre dame, som skulle flytte, for at købe et par fine, gamle møbler til min netbutik http://www.stinesbutik.dk – heriblandt en gammel slagbænk. Da vi åbnede låget på bænken, åbenbarede der sig hundredevis af gamle udgaver af Familie Journalen fra 50érne. Som en skade, der tiltrækkes af guld, fik jeg straks øje på et par flotte eksemplarer med smukke 50´er-illustrationer på forsiden…. med smukke kjoler!!! Og da jeg er totalt uheldbredeligt afhængig af vintage-kjoler og i det hele taget for den glamourøse stil fra starten og midten af forrige århundrede, måtte bladene naturligvis med hjem.

Jeg har vintagekjoler nok til det næste halve århundredes fester, men bliver ved med at fylde i skabet, når jeg støder på en yndig sag fra dengang… jeg kan simpelthen ikke lade være. Som min seneste erhvervelse… en helforet dragt i hindbærrød uldbouclé fra 50´erne, som bare sidder PERFEKT!

Og sjovt er det jo at se, hvordan moden kører i loop… historien gentager sig selv, dog i ny indpakning. Men kjolerne og stilen fra billederne i de gamle Familie Journaler, er på mange måder TOP-moderne. Ser du Mad Men, ved du, hvad jeg taler om… cigaretrygende kvinder med hvepsetalje, perlebesatte cardigans, cocktailkjoler og aften-kjoler m. krinolineskørter under…. stilen er HOT lige nu (pånær cigaretterne!!!).

Dior sagde i 1954… det handler om personlighed: ‘Det er de små personlige træk, der understreger en kvindes virkelige elegance’. Og det har heller ikke ændret sig meget fra dengang…. en lækker stil ligger selvfølgelig i tøjet, men er i den grad også afhængig af personlighed og karisma.

Nyd billederne fra Familie Journalen, og kan du ikke få nok af vintage-kjoler, så tjek denne amerikanske blog om vintage-mode, som jeg følger fast med i… http://coutureallure.blogspot.com

Happy valentine.

Stine

Skriv en kommentar

Om nytårsfortsætter…

Lige om lidt er det 2011. Der er i grunden ikke noget specielt poetisk over det tal, men derfor kan 2011 jo godt gå hen og blive et helt fantastisk år. Jeg har lidt i sinde at gøre 2011 til et skønt år.

Og så er der jo det med nytårsfortsætterne… er det nu, man skal sparke sig selv bagi? Og kommer der i det hele taget noget ud af det, andet end dårlig samvittighed? Eller bør man i grunden gøre det løbende?

For mig virker det i den grad motiverende at sætte sig et mål, jo. Mål behøver ikke nødvendigvis at blive sat nytårsaften, selvom det i den grad er en aften, der giver anledning til reflektion – bagudrettet og fremadrettet.

Men mål kan sættes når som helst, man er klar til det. Jeg tror, at det handler om sætte sig et realistisk mål, som samtidig er et målbart mål. Jeg satte mig et mål den 2. april i år. Målet er at løbe marathon den 22. maj 2011. Og jeg glæder mig til at kunne sætte ‘tjek’ og ‘mission accomplished’, når jeg runder de 42,2 km til næste år.

2010 har været berigende, overraskende, kaotisk og magisk – og sådan må det gerne fortsætte fremover… ikke noget lige-ud-af-landevejen til mig, tak. Det ‘gamle’ år har været fyldt med skønne oplevelser – ikke mindst i samvær med dejlige venner og familie. Det har været fuld af ballet, islandske heste, løb, løb og atter løb… og af kager, masser af kager, af smukke gamle ting og sager, af kunst og af musik, men også af udfordringer – jobmæssigt og økonomisk, og lur mig, om ikke der også venter udfordringer i det kommende år.

Men jeg siger: 2011 kom an og overrask mig – bring mig kaos – på den positive måde forstås ;-), berig mig og udfordr mig – jeg er klar!

Og så lige til sidst en supermotiverende video, som jeg har fra en god ven… ved ikke, hvem der har lavet den, men thumps up for den, der har.

Jeg håber, at du vil følge med på min blog også i 2011.

Godt nytår og stay tuned.

Kærligst, Stine

Udgivet i Løb | Tagget , , | Skriv en kommentar

Om at blive voksen nok til at ønske sig en Eames Lounge Chair…

For noget tid siden havde jeg besøg af en klog kvinde på mit lager (jeg sælger antikviteter & gamle ting og sager). Hun kom med en flok meget fine, gamle ting, jeg skulle sælge for hende. Hvorfor vil du dog af med dem, spurgte jeg? Det er noget, der kommer med alderen, forklarede hun mig… ønsket om at simplificere… rydde ud og rydde op…

Det har jeg tænkt meget over. Først tænkte jeg: ‘Vil jeg nå dertil på et tidspunkt? Naaaaa’. Men jeg HAR faktisk tænkt over det længe, og det har lært mig noget.

Som person er jeg samler om en hals. Jeg bor med MANGE ting, har MANGE dyr og MANGE børn. Jeg elsker at omgive mig med et eventyrligt sammensurium af rariteter, teaterrekvisitter, balkjoler, udstoppede dyr, glimmer og glitter. Og hvorfor gør jeg det? Fordi alt hvad jeg omgiver mig med har en historie – og historien er vigtig for mig. Er jeg materialistisk så? Måske… men det er ikke det dyre, mærkevaren der fylder mine drømme. Jeg drømmer om ting, som har en historie – eller måske snarere er linket til ‘min historie’.

Historie fylder meget hos mig. Alt hvad jeg omgiver mig med, relaterer sig på den ene eller den anden måde til oplevelser, min baggrund, min barndom – og endda mine bedsteforældres barndom… Man kan sige, at mit hjem er en ‘udpakning’ af mig som person – eventyrligt, mangfoldigt, lettere rodet og med et gran af kaos.

– Og nu er det så, at Eames-stolen kommer ind… for hun havde jo til dels lidt ret.. hende der mente, at man på et tidspunkt i sit liv fik lyst til at simplificere lidt… måske jeg er nået dertil? Ihvertfald har Eames´Lounge Chair sneget sig ind på listen over ‘ønsker’… Og den passer jo ikke sådan liiiige ind i mit nuværende bolig-set-up. Den kræver lidt plads.. og den kræver SIN plads!

Meeeeen… nu er den jo ikke umiddelbart specielt billig, så der går nok en rum tid, før end jeg kan indrette mig som Frasier Crane. Men indtil da kan jeg jo mentalt arbejde på at skabe rum til en fremtidig Eames stol… og måske få ryddet ud og ryddet op i mit mangfoldige hjem – til glæde for de fleste!

Tagget , , | Skriv en kommentar

De smukkeste scener…

For nylig var jeg inde og se San Francisco Balletten i Tivolis Koncertsal. At overvære en ballet er for mig en mulighed for at leve sig ind i en verden af eventyr og magi for en stund. En verden af skønhed og poesi, hvor kropslig perfektion, musik, scenografi og ikke mindst kostumernes magi, får mig til at glemme alt omkring mig. Jeg lader mig beruse og overvælde af indtryk – på en intuitiv måde. Noget helt andet end eksempelvis at overvære et skuespil, som er mere udfordrende for intellektet.

Men tilbage til San Francisco Ballet (http://www.sfballet.org) i Tivolis Koncertsal sidste søndag…. Balletten var som forventet smuk og overvældende. San Francisco´s balletteam står for mig som noget særligt. Måske ikke så ‘homogen’, som den kongelige danske ballet, men et udtryk for San Franciscos mangfoldighed, som jeg sætter meget pris på.

Tivolis Koncertsal har også sine kvaliteter…. men jeg synes dog ikke, at den er overvældende velegnet til ballet. Her foretrækker jeg til hver en tid Gamle Scene på Kongens Nytorv, som for mig altid vil stå for noget ganske særligt… her havde jeg min første balletoplevelse, her har jeg set min datter danse adskillige gange – og salen i sig selv er magisk.

Eet af de steder, jeg rigtig gerne vil opleve, er Teatro Amazonas, som ligger i Manaus i den brasilianske regnskov – så eksotisk (se billede ovenfor). Det lille teater/operahus blev bygget under ‘belle epoque-perioden’, stod færdig i 1896, og den første opførelse var den italienske opera La Gioconda. Ikke hvad man forventer at finde midt inde i regnskoven.

Men der findes også utroligt mange smukke scener/sale rundt omkring i verden, som jeg endnu ikke har haft lejlighed til at se… Den amerikanske fotograf David Leventi har foreviget en række af dem i fotoserien ‘Opera’. Se de smukke sale her: http://davidleventi.com – klik på portfolio, Opera.

Hvor har du haft din bedste teateroplevelse? Skriv gerne.

Tagget , , , , , | Skriv en kommentar